Sådan får du billig nedrivning

Bygninger fra før 1990'erne kan indeholde asbest (tagplader, rørisolering, fliseklæb), PCB (fuger, maling) og bly. Opdages det midt i nedrivningen, stopper arbejdet, og saneringen bestilles akut — til akutpris. En miljøscreening på forhånd koster lidt, men gør, at buddene kan dække den fulde opgave, og at du undgår det dyre stop midt i projektet.

Ikke-bærende vægge, køkkener, gulve, hegn og skure kan du i vidt omfang selv nedrive med håndværktøj og en god weekend — det er tunge, men ufaglærte timer. Grænsen går ved bærende konstruktioner (kræver ingeniør/statik), installationer (el og VVS skal frakobles af fagfolk) og miljøfarlige materialer (asbest kræver særlige regler og må ikke bare rives ned). Kend grænsen, og tag resten selv.

Bortskaffelse afregnes efter type: rent brokke, rent træ og metal er billigt (metal kan endda give penge), mens blandet affald og deponi er dyrt pr. ton. Sorterer du på pladsen i separate bunker eller containere, falder bortskaffelsesprisen markant. Aftal med nedrivningsfirmaet, hvem der sorterer, og lad sorteringsgevinsten fremgå af tilbuddet.

Et brugbart køkken, radiatorer, døre, mursten og belægningssten har en ende af markedet, der gerne henter dem gratis — eller betaler. Annoncér de genbrugelige dele et par uger før nedrivningen: hver del, der afhentes, er både sparet nedrivningstid og sparet bortskaffelse. Gamle håndstrøgne mursten kan ligefrem være penge værd i rensede partier.

Bestilles nedrivning og genopbygning hver for sig, betaler du to gange for byggeplads, afdækning og maskiner — og risikerer, at nedriveren efterlader pladsen anderledes, end den næste entreprenør forventer. Lad enten hovedentreprenøren stå for begge dele eller sørg for en præcis, skriftlig aflevering ("ryddet til råhus", "udgravet til kote X"), som begge parter har set.